>Skarpspidset sociologi<
Anthony Giddens ligner ikke umiddelbart manden, der hvisker fremtidens ledere i øret og er med til at forme de politiske ideer, der vil dominere starten på det nye årtusinde.
Den spinkle 58-årige engelske professor og nye direktør for et af verdens mest anerkendte universiteter - London School of Economics (LSE) - byder uformelt velkommen i oprullede skjorteærmer.
Han har lige spildt te ned ad
sit slips og er ved at binde et nyt, som han har lånt fra et af de tilstødende
kontorer.
Men hos Anthony Giddens - en af verdens førende moderne sociologer - dækker det
afslappede ydre over et flammende energisk og skarptspidset indre.
- LSE skal igen være verdens intellektuelle kraftcenter. Vi skal være samfundsvidenskabens svar på MIT (Massachusetts Institute of Technology i USA, red.). Vi skal tiltrække de bedste studerende og akademikere fra hele verden og være med helt fremme i den globale intellektuelle debat, siger han.
Vil være fortrop
- Vi lever i en verden, som ingen helt forstår, selv om den er skabt af os selv.
Vi her på LSE må være i fortroppen i forsøget på at forstå denne nye verden og
formulere en politisk respons på den, siger han.
I spidsen for LSE står Anthony
Giddens - forfatteren til en ufattelig liste af skrifter og bøger - selv over
for voldsomme forandringer og udfordringer.
Skolens tidligere chef, John Ashworth, forlod LSE i august efter seks år plaget
af store interne konflikter i ledelsen, og jagten på en efterfølger var
langvarig og problemfyldt. Giddens tiltrådte først 6. januar. Den verdensberømte
britiske institution må også jonglere en stadig større efterspørgsel på
uddannelser - og et behov for at kunne betale akademikere i verdensklasse højere
lønninger - med en aftagende statsfinansiering.
Samtidig kritiseres LSE - der godt nok netop er udnævnt til Storbritanniens andenbedste forskningsinstitution, efter Cambridge, men før Oxford - for at have hvilet for længe på laurbærrene.
Anthony Giddens insisterer imidlertid på, at LSE stadig kan spille en rolle som det globale centrum for banebrydende politiske tænkning. Han påpeger, at LSE efter 2. verdenskrig - under premierminister Clement Attlees Labourregering - spillede en helt essentiel rolle i velfærdsstatens udbredelse i den vestlige verden.
Nyt program
- LSE var den intellektuelle motor for rekonstruktionen af samfundet og det
politiske liv efter 1945. Nu befinder vi os i en ny verden, hvor højre og
venstre i politik ikke længere har den samme mening, og hvor der er masser af
nye påvirkninger på verden, som vi ikke kender konsekvenserne af. Jeg mener, at
LSE bør være med helt fremme i udviklingen af et nyt politisk program for
starten af det nye årtusinde. Et program, der ikke ligner noget, man har set
før, og som ikke vil kunne sættes i bås som hverken højre eller venstre, siger
Anthony Giddens.
Centralt i den britiske tænkers opfattelse af verden er de hastige forandringer, der strømmer igennem den. Forandringer, der primært drives af den tiltagende globalisering - i en bred kulturel forstand.
Samtidig, fastslår han, stiller videnskabelige og teknologiske landevindinger os over for en lind strøm af svære valg, som naturens grænser eller vores nu droppede traditioner før tog for os.
- Aldrig før har vi været så
fokuseret på fremtiden. Og aldrig før har fremtiden været så uforudsigelig.
Den nye verden stiller krav om en ny form for politisk ideologi, som hverken
venstrefløjens længsel efter den »gode gamle velfærdsstat« eller højrefløjens
nostalgi over »familiens traditionelle værdier« rummer noget bud på, mener
Giddens.
Gået af mode
- Velfærdsstaten er gået af mode. Den var baseret på en form for samfund, hvis
opløsning, vi nu er vidner til. Et samfund, hvor traditioner og natur stadigt
var afgørende, hvor folk levede efter et fast mønster, og velfærdsstaten samlede
stumperne op, når tingene gik galt, siger Giddens.
Han siger, at også de neo-liberalistisk dominerede konservative partier har
spillet fallit i deres totale omfavnelse af de globale markedskræfters frie spil
med så lille en statslig indblanding som muligt.
- Dette var den første politiske respons på globaliseringen, baseret på simpel økonomisk teori. Nu prøver nogle politikere at finde et mere avanceret svar på den samme udvikling og på at stille spørgsmål som: Hvad stiller vi op med de destruktive følger af økonomisk vækst? Kan vi leve i et samfund, hvor arbejde spiller en langt mindre fremtrædende rolle? Hvordan opretholder man en institutionelt rammeværk om de frie markeder? Altsammen spørgsmål, som neo-liberalisterne ikke stiller sig selv, siger Giddens.
Nedtoner sin rolle
Den tidligere professor i sociologi ved Cambridge-universitetet nedtoner selv
til sin anden berømte rolle som rådgiver for Tony Blair, lederen af det
reformerede britiske Labourparti, der meget vel kan blive Storbritanniens næste
premierminister.
Men han lægger ikke skjul på, at han ser entusiastisk på Tony Blair og hans
ideer. Giddens mener ikke, at Blair kan betragtes med traditionelle ideologiske
briller, men at nye Labours leder repræsenterer en ny radikal politisk midte,
centreret omkring temaer, som alle vælgere - højre og venstre tilsammen - har en
interesse i.
Jeg tror, at det politiske liv fremover vil tage denne retning i de fleste europæiske lande, og jeg ser Tony Blair som forgangsmanden for denne tendens. Han forstår, at globaliseringen fundamentalt har forandret verden, og at den traditionelle politiske medicin ikke længere virker, siger Giddens.
Han peger på, at Storbritannien
historisk har været et socialpolitisk laboratorium - først for den tidlige
velfærdsstat og siden for Thatcherismen.
- Og nu håber jeg, at vi igen kan blive et laboratorium for en ny slags politik,
der søger at forbinde markedskræfterne med en form for social samhørighed og
retfærdighed, siger Anthony Giddens. Læs mere her:
Henrik Dahl - forfatter - sociolog – foredragsformidling
Artikler:
60erfirmafest
Børneunderholdningstilpasning
Bådsmandspibesalut
Fænomenalparty
Guldpladetrompetist
Gårundttryllekunstner
Kropssprogssamtale
Lederforandringer
Ledelsespragmatisme
Meditationsmetodik
Naturhistorieartister
Stemmevartegn
![]()